Bøger / skønlitteratur / roman

Grib dagen


Beskrivelse


Stephanie er sidst i 40'erne og bosat i Californien, da hun pludselig mister sin mand. Hun forelsker sig et halvt år senere i countrystjernen Chase Taylor, men vil hendes børn og veninder kunne acceptere den nye mand i hendes liv?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2016

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 29. jan. 2016

Kvindelige læsere af let underholdningslitteratur får her en romantisk fortælling om en moden kvindes møde med kærligheden og hendes kamp for retten til at leve sit liv, som hun selv ønsker det.

Danielle Steel er en af den amerikanske triviallitteraturs mest produktive forfattere. Denne roman handler om Stephanie, der i starten af fortællingen mister sin mand gennem mange år. Deres ægteskab var ikke godt i de sidste år, men dødsfaldet rammer alligevel hårdt. Stephanie er i slutningen af 40'erne, børnene er flyttet hjemmefra, og nu skal hun forsøge at skabe sig et nyt liv. På en tur til Grand Canyon møder hun den tiltrækkende og berømte countrystjerne Chase Taylor, der er meget anderledes end hendes afdøde mand. De forelsker sig, men Stephanie er usikker på sin egen rolle i forholdet, og det er svært for hendes børn og veninder at acceptere den nye mand i hendes liv.

En trivialroman, der omhandler et tema med en bred appel til mange kvindelige læsere. På trods af mange sproglige gentagelser hører romanen til i den bedre del af forfatterskabet.

Denne roman og Danielle Steels øvrige forfatterskab kan bedst sammenlignes med forfattere som Barbara Taylor Bradford og Barbara Bickmore, der sprogligt og indholdsmæssigt ligger på samme niveau.