Bøger / skønlitteratur / roman

Grevens mænd


Beskrivelse


Krimi. Grev Gert har problemer i Skanderborg og tilkalder byfoged Eske Litle, som træder til ved opklaringen af et mord på en udsending fra hansestæderne. I Assens står Bane og Tade alene om et andet mord - og det klarer de sagtens uden Eske.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juni 2006

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 22. juni 2006

Præsentation virker nærmest overflødig, det er stadig Byfoged Eske Litle, der holder styr på Assens sammen med lovmændene Bane og Tade, tiden er stadig middelalderen og Grev Gert udfolder stadig sit rænkespil om magten. Denne gang er Eske i Skanderborg, kaldt dertil af Grev Gert, der vil høre hans råd om et tilbud fra Hansestæderne, et tilbud, der i høj grad berører Assens. Mens han er i Skanderborg bliver hanseaternes udsending myrdet og Eske må træde til som detektiv på Grevens opfordring, selv om selvsamme Greve lægger ham hindringer i vejen. Hjemme i Assens udspiller der sig en sideløbende handling, Bane og Tade står også overfor en mordgåde. Mordene opklares på hver sin måde, så kan man altid fundere lidt over retfærdighedsbegrebet. Det er en forrygende serie Martin Jensen har skabt, et stykke danmarkshistorie leges ind. Vel er spillet om magten interessant, men livet i Assens og beboernes udvikling, glæder og sorger fylder lige så meget. Sproget har lidt altmodisch over sig, virker tilpasset datiden med brug af herlige gamle ord, der giver romanen det rette schwung. Det er sjette bind i serien og - efter sigende - også det næstsidste. Men tag ikke sorgerne på forskud, nyd foreløbig Grevens mænd.


Weekendavisen

d. 28. juli 2006

af

af

Bo Bjørnvig

d. 28. juli 2006


Kristeligt dagblad

d. 3. aug. 2006

af

af

Mie Petersen

d. 3. aug. 2006