Film / fiktion / gyserfilm

Green room


Beskrivelse


Et punkrockband kommer ad omveje til at spille en koncert for en flok nynazister i en stor, øde skov. De kommer tilfældigvis til at se et lig af en kvinde, der lige er blevet myrdet og nynazisterne vil ikke lade dem gå.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. mar. 2017

af

af

Joan Bak

d. 1. mar. 2017

Et punkrockband kommer ad omveje til at spille en koncert for en flok nynazister. De kommer tilfældigvis til at se et lig af en kvinde, der lige er blevet myrdet og nynazisterne vil ikke lade dem gå. En film til thriller- og gyserfans. Fra 15 år.

Et punkrockband er på turné på må og få. Penge er der ikke mange af, så de stjæler benzin fra andre biler, hvis de lige står og mangler. De kommer ad omveje til at spille på en bar i en stor, øde skov. Klientellet på baren er ikke Guds bedste børn. Da bandet finder ud af, at barens gæster er nynazister, starter de koncerten med en sang, der i dén grad provokerer nynazisterne. Så er stemningen lagt. Ved et tilfælde efter koncerten er slut, kommer bandet til at se et lig af en ung kvinde i et baglokale. De prøver at overtale hendes mordere til at lade dem gå, og lover at de intet vil fortælle. Så let går det dog langt fra. Nynazisterne vil på ingen måde lade dem slippe, så nu starter en krig om liv og død. Bandet har låst sig selv inde i baglokalet, ubevæbnet, udenfor vogter morderne, bevæbnet til tænderne, og der er ingen måder at komme forbi dem på.

Filmen er en blanding af flere genrer: thriller, krimi og gyser, og det klæder den ikke. Det bliver i stedet et værre miskmask, der falder ned gennem flere stole. Uhyggelig bliver den aldrig og der er for meget blod og vold end thriller- og krimifansene vil bryde sig om. Volden og blodet er også meningsløst.

Instruktøren, Jeremy Saulnier, har tidligere lavet film i samme genre, fx Murder party.


Filmmagasinet Ekko

Nr. 73 (2016)

af

af

Jeppe Mørch

Nr. 73 (2016)