Bøger / faglitteratur / bibliografier

Gravides sygefravær


Beskrivelse


Mens det graviditetsbetingede fravær er steget med 5 pct. i tidsrummet fra 2002-2004 til 2005-2007, er der sket en stigning i det almindelige sygefravær blandt kvinder på 14 pct. i det samme tidsrum. Det almindelige sygefravær er konjunkturmedløbende, men det graviditetsbetingede fravær er åbenbart mindre konjunkturfølsomt. Et begrænset antal kvalitative interviews med læger og jordemødre peger på nogle bredere og længerevarende samfundstendenser, som kan bidrage til at forklare den begrænsede stigning i det graviditetsbetingede fravær. Ifølge de kvalitative interviews accepterer man i dag ikke smerter på samme måde, som tidligere generationer gjorde. Gravide ønsker således i stigende grad sygemelding på grund af normale graviditetssmerter. På hospitalerne bliver gravide undersøgt grundigere og hyppigere end tidligere, vurderer jordemødrene. Dette sker dels af frygt for, at der ellers vil opstå problemer i graviditeten, dels af frygt for at de gravide ellers klager. De gravide er også selv mere opmærksomme på, om graviditeten forløber normalt og ukompliceret. I den forbindelse udnytter de internettets muligheder og informationsmateriale fra sundhedsvæsenet til at søge information. Det stigende antal overvægtige kan være med til at forklare tendensen. Overvægtige har større risiko for at få diabetes og bækkengener. De kvinder, som dyrkede motion under hele graviditeten, havde væsentligt færre sygedage end de kvinder, som ikke dyrkede motion under graviditeten. Endvidere modtager gravide, som øger deres vægt med mere end 20 kilo under graviditeten, flere lægelige handlinger herunder syge- og fraværsmeldinger og behandlinger, fordi de er tilbøjelige til at få flere sygdomme og symptomer. De praktiserende læger vælger oftere at syge- eller fraværsmelde, foreslå omlægning af gravides arbejdsopgaver eller henvise til gynækologisk speciallæge over for gravide.
over for gravide, som er udsat for en række arbejdspåvirkninger i deres arbejde bl.a. tunge løft, højt arbejdstempo, forurenet luft og natarbejde. En forklaring herpå kan bl.a. være, at de nævnte arbejdspåvirkninger kombineret med mangel på fleksibilitet i arbejdspladsens arbejdsorganisering kan resultere i graviditetsbetingede symptomer og sygdomme. Der er et stigende antal kvinder, som modtager lægelig hjælp som fx insemination eller hormonbehandling for at blive gravide. De har oftere flere syge- og fraværsmeldinger end andre gravide, hvilket også kan skyldes lægers forsigtighedshensyn, men også at disse gravide får det dårligt under graviditeten på grund af hormonbehandlingerne.