Bøger / skønlitteratur / roman

Grav : krimi


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Camilla Staal og Ask Hjortheede fra Østjyllands Politi bliver sat på deres karrieres hårdeste prøve, da en kvindelig betjent kidnappes og begraves levende med ilt til kun 12 timer. Situationen tilspidses yderligere, da Ask og Camilla opdager forbindelsen mellem denne sag og et uopklaret politidrab begået i 1990'erne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2019

af

af

Jens Rasmussen

d. 26. mar. 2019

3. del af krimiserien om Camilla Staal og Ask Hjortheede, som foregår i og omkring Aarhus. Den korrupte anklager Jørgen Kvist udtænker en djævelsk plan for at rydde Staal, Hjortheede og vicepolitidirektør Paw Rafn af vejen. For læsere af barske politikrimier.

For at slippe af med en milliongæld til internationale narkosmuglere skal anklageren Jørgen Kvist få Camilla Staal, Ask Hjortheede og vicepolitidirektør Paw Rafn slået ihjel. Han finder den perfekte mand til jobbet i et fængsel i Honduras, en eksstrømer og elitesoldat kaldet Fangen. Fangens fortid knytter sig til drabet på politiassistent Kat Dürr i 1992, og han har sit helt eget regnskab at gøre op med Østjyllands Politi.

En underholdende og barsk krimi om en korrumperet århusiansk politistyrke, hvor der bliver arbejdet på begge sider af loven, og mord på kolleger ikke er en umulighed. De sideløbende handlinger i 1992 og 2019 fungerer godt, og først sent går det op for læseren, hvad der knytter de to handlingstråde sammen. En ret vellykket treer med stigende spændingskurve, hvor bipersonernes personligheder og agendaer dog kommer til at dominere lidt på bekostning af Staal og Hjortheede.

Minder i sin stil om Jo Næsbøs Harry Hole-krimier som fx Panserhjerte, dog uden at nå samme høje niveau.