Svensk litteraturs grand old lady har skrevet en usædvanlig roman - et stykke autofiktion om forfatterens (Ekmans) rolle i samfundet og om at være spaltet i to - som kunstner og som cirkushund på det litterære parnas. Romanen markerer en milepæl i den litterære produktion, og rammer med skarpt spidset pen og følsomhed et litterært publikum.

Lillemor Troj er køn og sød og dertil en anerkendt forfatter, der er højt respekteret og med plads i Nobelkomiteen. I en moden alder modtager hun en dag hos sin forlægger et udkast til en bog, der fortæller sandheden om hendes eget liv. Udgives den, er den en veritabel bombe, der vil lægge hendes karriere i grus. Den er skrevet af Babba. Sarkastiske, grimme Babba som aldrig har været hendes veninde, men som hun har haft et mangeårigt symbiotisk forhold til og deler en stor hemmelighed med. Romanens to fortællestemmer er den læsende, erindrende Lillemor og den skrivende Babba. Vi får et fascinerende og klogt portræt af to kvinder, hvis skæbner vi følger fra 1950'erne op til nutiden. En skarp, underholdende, interessant tour de force gennem det svenske samfund, det litterære miljø og ikke mindst kvindeliv, med klare referencer til Ekmans eget liv og karriereforløb.

Autofiktionen - den selvbiografiske fiktion - finder vi også hos fx Knud Romer, Knausgaard, Kim Leine og Ib Michael.

Et spændende iscenesat kvinde- og samtidshistorisk indblik i kunstnerens rolle. Smukt skildret - ren nydelse for såvel hendes trofaste læsere som "newcomers".