Gordon

Finn Abrahamowitz' anden bog bekræfter, men indfrier desværre ikke de løfter, den første To døgn otte måneder efter afgav. Skrivefærdigheden er stadig overbevisende, stilen stadig behersket modernistisk, milieu'et stadig mondænt: kunstnere og fotomodeller, atelier'er, bar'er, fester og lidt Wee/cend-atmosfære - i det hele taget er Rifbjerg aldrig langt borte. Men heller ikke denne bog om kunstmaleren Gordons forsøg på at kæmpe sig ud af en kunstnerisk krise og finde et naturligt forhold til sine omgivelser, er helt vellykket. De fleste af personerne er kun løst skitserede, de vedkommer ikke, og der er ikke psykologisk dækning for deres handlinger. Det er synd, for talentet er åbenbart. Der er blot ikke rigtig noget at have-det i. Endnu.

Læs hele vurderingen