Intens og lavmælt roman om tre danske søskendes opvækst i Grønland. Den kræver en opmærksom læser, som til gengæld får en stærk oplevelse.

Vi er i den sydvestlige del af Grønland i slut 1970'erne eller begyndelsen af 1980'erne og følger tre danske søskende. Moderen er lærer, faderen arbejder for kommunen og gennem den troskyldige Bjørk på cirka 10, den 12-årige pubertetsdreng Knut og den 15-årige eventyrlystne og selvstændige Hilde tegnes et portræt af barndommens kompleksitet. Der er små og store glæder, forskydninger i venskaber, dragningen mod det andet køn og den grænseløse sorg, når danske venner rejser ned igen. Sproget er fortættet, og den gode læser får intense og sansede beskrivelser af børnenes relationer, af naturen og af det at være tilflytter i Grønland.

Iben Mondrup (f. 1969) har tidligere skrevet om Grønland i romanerne En to tre - Justine, 2012, og i Store Malene, 2013, ligesom Kim Leine har det i Kalak, 2007, og i Tunu, 2009.

Flot og intens roman om en barndom i Grønland set gennem tre danske søskende. Naturen er stor og dramatisk, som følelsen af tab og sorg er det, og læseoplevelsen er for den gode læser af den slags, man ikke lige ryster af sig.

Det er familiens tre børn, som fortæller i dette følsomme og sansemættede portræt af en dansk udflytterfamilies hverdag i Grønland. Iben Mondrups seneste roman om tre forskellige indtryk af en barndo...