Bøger / skønlitteratur / roman

Glemt


Beskrivelse


Tom Sørensen bliver holdt fanget et ukendt sted, hvor en medfange bliver tortureret. Hans tanker flakker tilbage på en noget broget fortid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kresten Søe Christensen

2007

Bilforhandleren Tom Sørensen vågner i julen forvirret op lænket til væggen i et fremmed rum, hvor en cellekammerat bliver pint for at få ham til at tilstå noget i fortiden. I glimt hører vi nu om Toms tidligere liv, hans kone Louise, barnet Anton, elskerinden Susanne og Verner, som han som barn gjorde invalid ved at skubbe ud over en klint. Tom undslipper cellen, der viser sig at være den bunker, hvor han i 1988 bedrog Louise med Katja. Han flakker nu om i et sommerhusområde forfulgt af en mystisk kvindelig bueskytte og den hævngerrige Verner. Mens Louise er på vej til undsætning, samles han op af en trucker, der afslører sig som en sadistisk morder. Tom kaster sig ud af hans bil og vågner hos Louise. Bueskytten, som står bag det hele, viser sig nu at være Eva - Toms for ham ukendte datter med Katja fra bunkeren i 1988. Eva foretager et mislykket forsøg på at bortføre Anton, men alt ender med forening af far og datter. Bogen er udformet med en strøm af tankeassociationer, glimt og tilbageblik garneret med en mængde ordbilleder, der dog som fx "hænder knyttet som små hasselnødder" for mig tit virker overlæssede. Den korte roman, som stammer fra en føljeton i Ekstra bladet, gør et ustruktureret forvirret indtryk med løse ender. Den er efter min vurdering for præget af føljetonformen til at gøre sig som roman og vil skuffe publikummet, som faldt for De ti herskere.



Informationer og udgaver