En roman, der virker selvbiografisk af den svenske E.J, der er født i 1931 og debuterede sent i 1979. Det er første del af en trilogi, der i oversættelse afsluttes i foråret 2003. Det er en god gammeldags roman om småkårsfolk i 1930erne. Fortælleren er pigen Nancy, hendes far er en halt savværksarbejder, moderen slider i det fattige hjem, den ene storesøster bliver gravid som 17-årig, den anden, den smukke og kærlige Dora tager til Stockholm med den alt for smarte småforbryder Charlie, og det ender rigtig sørgeligt. Nancy når konfirmationsalderen og får måske chancen for at læse lidt videre på grund af sit gode hoved - og hun er også en god iagttager af dagliglivet med alle dets små detaljer, vaner og undertrykte følelser. Forfatteren har fået både Moa Martinson- og Ivar Lo-prisen ganske fortjent, for det er deres tradition for svensk landlig socialrealisme, hun fører videre - måske især til glæde for læsere, der selv kan huske 30erne. Forsidens fotocollage virker for moderne, men bagsideteksten er præcis, og romaner som denne er jo efterhånden en sjældenhed.