Proust bliver man heldigvis aldrig færdig med. Hans forfatterskab kan være tidkrævende og han selv lidt af en snob - et begreb han forholdt sig selvironisk til! Men først og sidst var han en stilist og æstetiker af de helt store med et satirisk strøg i pennen, som man kan læse igen og igen. Prousts lange og sirlige sætningskæder udfolder betydninger og beskrivelser, som kun få mestrer. I ungdomsværket Glæder og dage, der oprindelig udkom i 1896 og var den første selvstændige bog Proust udgav, men her oversættes for første gang i fuldt omfang, folder han sig rigtigt ud i rollerne som både en del af og betragter og indfølende beskriver af den franske modernisme omkring det forrige århundredeskifte. De mange korttekster og fragmenter spænder over næsten alle genrer: essay, kunstnerportrætter i lyrikform, noveller, digte og elegier i en slags litteraturarabesk - et litterært "gesamtkunstværk" over livsnydelse og mondænitet. Og den fine udgave her har bibeholdt originalvignetterne og de nodeark, der ledsager fire af digtene. Sidste år kom Om læsning og andre artikler, og novellerne "Madame de Breyves' melankolske sommerdage" og "Baldassare de Silvandes død" er tidligere udkommet selvstændigt i bogen To noveller i 1992.