Bøger / faglitteratur

Glade jul - dejlige jul


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Anvisninger på juledekorationer, træer, kranse, opsatser lavet med naturmaterialer som grangrene, kogler, bark, mos og blomster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2011

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 17. okt. 2011

Endnu en bog fra Else-Marie Andersens hånd med inspiration til alle dem, der holder af selv at lave julepynt og juledekorationer med ting hentet i naturen.

Else-Marie Andersen er uddannet blomsterbinder, og i dag driver hun "Fru Andersens eventyrlige blomsterværksted" i Randers, hvor hun blandt andet tilbyder inspirationskurser og undervisning. Denne bog er hendes 4. bog med juledekorationer, og ligesom den forrige Fru Andersens jul fra 2009 er det Søren Dalby, der har fotograferet. Det er meget enkle og stilfulde dekorationer næsten udelukkende lavet at ting, hun selv har fundet i naturen. Hun er altid på jagt efter noget, hun kan bruge, grene med lav, mos, kogler, knivmuslinger m.m. Else-Marie Andersen holder meget af træer, så her er mange forskellige, både nogle, der kan stå og andre, der hænger på væggen, men der er også ideer til kranse til døren, adventskranse og andre juledekorationer. Efter ønske fra sine kursister har hun denne gang også forslag til deciderede juledekorationer med levende lys. Der er billeder af fremgangsmåden ved hver enkel juledekoration og en kort forklarende tekst.

I de senere år er det faktisk kun Else-Marie Andersen, der udgiver bøger om at lave juledekorationer. Vi skal helt tilbage til 2007 for at finde Dekorationer til vinter og jul af Edle Norman.

Else-Marie Andersens bog er flot og inspirerende, og den vil kunne bruges af mange. Nok ikke til nybegynderen, men er man bare lidt øvet, kan man sagtens finde inspiration til at lave sine egne dekorationer.