Bøger / faglitteratur / erindringer

Giv mig et år


Beskrivelse


Anne Laxholm (f. 1951) fortæller om sit liv som danser, både som amatør og professionel, med 28 år i London. I dag driver hun og hendes mand deres eget danseinstitut.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2015

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 16. okt. 2015

Anne Laxholm beretter om sit liv og karriere som professionel danser og om tiden som dommer i "Vild med dans". For læsere af kendtes biografier og for læsere, som er interesserede i den professionelle danseverden.

Anne Laxholm har fortalt om sit begivenhedsrige liv til Anne Lønstrup. Anne Laxholm er født i Humblebæk. Hun voksede op i en familie, hvor hun var den pæne pige, og hvor man spiste sammen. Hun var tæt på sin mor især, i modsætning til sin senere mand, Hans Henrik Laxholm, som ikke kunne komme hurtigt nok hjemmefra. Hun startede med at danse som 3-årig, og karrieren tog fart efter at hun havde mødt Hans Henrik. Drømmen om at blive bedre dansere førte dem til England, og de vandt en lang række mesterskaber i standarddans, herunder både VM og EM. I dag driver parret Danse Academy Laxholm, og Anne har været dommer i "Vild med dans" siden 2005.

Anne Laxholm fortæller åbent og usentimentalt om sit liv; om både op- og nedture. Det giver et interessant indblik i danseverdenen, som hun i starten i England oplevede som et meget lukket miljø. Bogen giver også et fint indblik i, hvor meget arbejde, der skal til for at være på toppen, og om hvordan det er at blive forældre og derfor være nødt til at opgive dansen i en periode. Bogen er ligetil at læse.

Tv-udsendelsen Vild med dans er også beskrevet i Silas - bag dansen.