Bøger / faglitteratur / idebøger

Giv kludene nyt liv : 26 genbrugsopgaver


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


26 opskrifter på genbrug af gammelt tøj, ved at sy det om, fx fra nederdel til kjole eller denimbukser til taske, med angivelse af sværhedsgrad for de enkelte opskrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2012

af

af

Laura Michelsen

d. 24. okt. 2012

Genbrugsideer skrevet til børn og voksne med lyst til kreativ forandring af den eksisterende garderobe.

26 genbrugsideer til omforandring af tøj fra fx nederdel til kjole eller denimbukser til taske. Ja, man kan sågar lave en langærmet T-shirt om til et par haremsbukser. Modellerne er vist på farvetegninger og processen beskrevet i trin-for-trin vejledning ledsaget af tegninger af, hvor der skal klippes i det gamle tøj, for at det kan syes sammen på nye måder. Vejledningerne er umiddelbart forståelige og der er både helt enkle projekter og nogle, der kræver lidt mere erfaring ved symaskinen. Stjerner angiver sværhedsgraden. Der er både voksen- og børnemodeller. Ved hver model er der en linieret side, hvor man kan notere egne erfaringer med omforandringen og sidst i bogen lidt flere blanke sider til egne skitser. Formatet er lille, 16x16 cm, og bogen har spiralryg.

Genbrug på den fede måde, 2007, af Karen Marie Dehn har både fotos og stregtegninger og lægger mere vægt på pynt og applikationer på det gamle tøj end denne.

Et sympatisk projekt der desværre lider en del under at mangle fotos af modellerne. Tegningerne er for anonyme og sender intet signal om en bestemt stil, hvilket selvfølgelig kan betragtes som en frihed, men i dette tilfælde snarere gør, at det er svært at spejle sin egen garderobe i dem og dermed blive inspireret. Der er mest at komme efter for den, der går efter den rent tekniske vejledning i et bestemt genbrugs- eller forandringsprojekt.