Gitterporten

Miniatureroman med klassikerstatus, der foregår i Stuttgart i 1930'erne efter Hitlers magtovertagelse og fortæller om et umuligt venskab mellem 2 store drenge. Som meget anden litteratur om nazismen og krigen vil den kunne læses bredt af interesserede, ikke mindst af unge fra 16-17 år.

Som et lille kammerspil med storpolitiske undertoner foregår bogen på en eksklusiv gymnasiedrengeskole i Stuttgart. Den jødiske lægesøn, der også er bogens jegfortæller beretter om den periode, hvor han endelig finder sin soulmate i klassens nye elev, den fornemme grev Konradin. Deres dybe, varme venskab kompliceres af deres forskellige baggrunde: henholdsvis et jødisk, men ikke-troende miljø og et konservativt, nazisympatiserende ditto. I en smuk, nostalgisk tone og med et formfuldendt sprog fortælles denne indtrængende historie, så enhver må blive berørt. Forfatteren (1901-85) havde selv en tysk-jødisk baggrund.

Udkom første gang på engelsk i 1960, men blev først rigtig kendt i 1977, da et større forlag (gen)udgav den. På dansk foreligger den nu i sin 4. udgave i samme oversættelse, men med et nyskrevet forord i forhold til seneste udgave fra 1999. I 1989 blev den i øvrigt filmatiseret med Harold Pinter som manuskriptforfatter.

Med sin fuldstændigt neddæmpede og alligevel intense beskrivelse af et drengevenskab med nazityskland som baggrundskulisse er den et vigtigt, kunstnerisk vidnesbyrd om en tid, som aldrig bør glemmes. Den er befriende fri for udpenslet vold og ondskab og virker så meget desto stærkere.

Læs hele vurderingen

På knapt 100 sider lykkes det F. U. at skildre den 16-årige Hans Schwarz' og den 16-årige Konradin v. Hohenfels' kortvarige gymnasievenskab (i Stuttgart - i »Württembergs berømmeligstelatinskole, grundlagt i det år 1521, da Luther stod for Karl d. 5....). Handlingen udspilles i 1932. Hans er jøde, Konradin greve. Venskabet er oplevet indefra - begge forudsætninger ligeledes.Titlen refererer til det »jerntæppe«, der var mellem de to drenges miljøer: gennem porten til grevedomicilet kom Hans kun, når Konradins forældre ikke var hjemme. Det er det tyske kejserrige, dentyske Weimarrepublik og det nazistiske 1000-årsrige i en nøddeskal + et studie i de pubertetsvenskaber, der forgår og forbliver. Nostalgi? Kun for det historieløse individ - al den stund nazisme(f. eks.) går igen med andre etiketter. Marie-Louise Paludan har oversat fremragende efter den engelske udg. fra 1971. Det er nazismens nederlag i en nøddeskal i et sprog og i en stil, der erlæselig for alle. At der skulle gå 6år, før den blev oversat til dansk er uforståeligt. I bibliotekerne er den lige velegnet for ungdomshjørnet som for det »pensionisthjørne«, der heldigvis ikkeer opfundet - og forhåbentlig ikke bliver opfundet. For alle bibliotekstyper. - »Man« tror, det er en »Tonio Kroger«-pastiche - men kun, til man har læst den til ende. Og genlæst den.

Læs hele vurderingen