Bøger / faglitteratur / kostvejledninger

Gigtlidelser : opskrifter og gode råd til et smertefrit liv


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2002

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 23. sep. 2002

Ny bog om gigtsygdomme med hovedvægten lagt på kosten. Først i bogen en række kapitler om leddene og knoglesystemet, forskellige typer af gigtlidelser, selvhjælp, den konventionelle gigtbehandling (som absolut er tilrådelig iflg. bogen), dernæst et kapitel om forskellige alternative behandlinger som supplement til den konventionelle. Inden afsnittet med opskrifter et generelt kapitel om kostens indvirkning på gigt herunder allergi og intolerans. Opskriftdelen fylder ca. halvdelen af bogen. Her er opskrifter på retter, der reducerer indtagelsen af animalske fedtstoffer og øger antioxidante levnedsmidler og fiskeolier, ligesom der også gives opskrifter på mad, der udelukker alkohol, citrusfrugt, mælkeprodukter, gluten og hvede. For hver opskrift er angivet tidsforbrug, energi og energifordeling samt hvor mange gram fibre, retten indeholder. Opskrifterne er varierede og bruger for det meste alm. kendte ingredienser. Den gigtramtes familie kan udmærket spise med. Holdningen til livsstil er ingenlunde yderliggående. Bogen er oversat fra engelsk, men fint tilpasset danske forhold. Den er nogenlunde på linie med Kogebog for gigtplagede, 2001. Flot grafisk tilrettelæggelse gør bogen indbydende.


Helse

Årg. 49, nr. 2 (2003)

af

af

Niels Pinholt

Årg. 49, nr. 2 (2003)