Bøger / faglitteratur / biografier

Georges Ulmer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om den danskfødte entertainer, sanger, komponist m.m. Georges Ulmers (1919-1989) liv og karriere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2019

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 12. nov. 2019

Historien om manden bag "Promenade Georges Ulmer" i Paris. Den danskfødte verdensstjerne levede et bemærkelsesværdigt liv, som er skildret i denne korte, uofficielle biografi. Til kendere og interesserede i dansk kulturhistorie.

Levnedsbeskrivelse af entertaineren, sangeren, komponisten m.m., der blev født som Jørgen Frederik Ulmer i København i 1919 og endte sit liv i Marseille i 1989. Et stort navn på kabaretscenen i Frankrig, og sammen med sin hustru Betty en stor del af kunstnermiljøet, med en bekendtskabskreds der talte bl.a. Picasso og Charles Aznavour. I en periode rejste parret verden rundt og optrådte, og også Danmark fik af og til besøg af stjernen, der stolt kaldte sig "viking". Georges' boheme-livsstil kunne dog ikke forenes med ægteskab og børn, så Betty lod sig skille efter 22 år, men gennem hele livet forblev de hinandens store kærlighed. Forfatteren, der har udgivet flere børne- og fagbøger, har besøgt Betty i Frankrig, og bogen bygger primært på deres samtaler.

Fin og letlæselig skildring af et usædvanligt liv og en passioneret kærlighedshistorie. Kronologisk fortalt, i et almindeligt sprog, hvor skiftet mellem nutid og datid ikke altid virker, og kan være forstyrrende for en ellers flydende læsning.

Dette er eneste danske udgivelse om Ulmer. Vil man vide mere, henvises til flere kilder i bogen. Kødets hemmeligheder om forfatteren og entertaineren Colette Sidonie-Gabrielle fra samme tid kan interessere målgruppen.