Første større litteraturhistoriske biografi om Jørgen Gustava Brandt, en lettere omarbejdet ph.d-afhandling. Forf. har før skrevet om bl.a. Thøger Larsen og Frank Jæger. Som hun skriver i forordet regnes JGB for en af de vægtigste forfatterskaber i dansk efterkrigslitt., men han er ikke tilsvarende flittigt beskrevet. Det råder hun nu til dels bod på med denne bog, der forsøger at trække en linje igennem forfatterskabet. Hun skriver: "JGB passer ikke ind i de gældende litteraturhistoriske systemer - han udgør sin egen rummelige bygning - og hvad denne bygning nærmere bestemt huser, det er denne bogs mål og sigte". Med udgangspunkt bl.a. i Kierkegaard, dialogfilosofi af Martin Buber og tænkning af Paul Ricoeur kæder hun forfatterskabet sammen og mener, det kan læses netop som en helhed. Hun mener, at JGBs digtning adskiller sig fra dansk efterkrigs-modernisme ved ikke at være selvanalyserende, konfliktsøgende og afstandsskabende, men være møder og dialog med virkeligheden. Dermed skabes en anden form for modernisme "som man kunne kalde for dialogisk modernisme". Bogen indeholder nyfortolkninger af centrale tekster. Trods den lettere omarbejdning er bogen stadig svært tilgængelig og primært for videregående studerende og meget dedikerede JGB-læsere

.