Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gensyn med øen


Beskrivelse


For knap 2 år siden forelskede Frederikke sig både i Grækenland og Kimon. Nu skal hun samme sted hen på ferie. Kimon har haft det rigtig hårdt, men Frederikkes besøg gør underværker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Helle Andersen

2007

En selvstændig fortsættelse af Linedanserens hus, 1999. Målgruppen er især piger på 10-12 år (3.-5. kl.), der kan lide at læse om ferieoplevelser, venskaber på tværs af landegrænser og den første kærlighed.

Irene Pedersen fortsætter i et friskt og ligefremt sprog sin rørende fortælling om en dansk og græsk familie. Gode person - og miljøbeskrivelser. Bente Bechs fine kultegninger illustrerer fint sorg og glæde, hyggestunder og fare. Frederikke og hendes forældre trænger til opmuntring oven på farfars begravelse og rejser ud for at gense den græske ø Symi. Frederikke (13) glæder sig især til at møde den nu 14 årige dreng Kimon og hans familie igen. Kimon har forandret sig, for moren er død, og faren har siden været utilnærmelig og lammet af sorg. Hele landsbyen bliver urolig, da Kimon og Frederikke ikke vender hjem fra uvejr og fisketur. Det får Kimons far tilbage til virkeligheden. Han tager sig igen af sine børn, humøret vender tilbage, og han er atter kaptajn på sin turistbåd. Og Frederikkes forældre, ja de køber linedanserens hus for farfars arv.

Samme gode kvalitet som første bog. Nyt og spændende tema, at hovedpersonen genser sit yndlingsferiested, involverer sig så meget med lokalbefolkningen og får mulighed for mange nye besøg.

En underholdende og veldrejet historie, hvor hele følelsesregisteret kommer i brug. Det er ingredienser, som målgruppen sætter pris på. Anbefales varmt til skole- og folkebibliotek.