Bøger / skønlitteratur / roman

Gennem mørket


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kriminalroman. 20 år efter et tilsyneladende affektdrab, hvor gerningsmanden begår selvmord, anmoder hans datter kriminalkommissær Lartigue om at genoptage sagen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2002

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 31. okt. 2002

Det er noget så sjældent som en klassisk krimi i franske rammer og i ditto indpakning, der her er den belgiske forfatters første bog på dansk. En fransk kriminalkommissær besøger sin ungdoms ferieby nær grænsen mellem Frankrig og Belgien og møder her sin fortid i den ene skelsættende og ulykkelige mordsag, han aldrig har kunnet glemme. Dengang et tilsyneladende oplagt affektdrab, hvor en pramskipper under et slagsmål smider en anden mand i vandet, og efterfølgende tager sit eget liv og dermed næsten beviser sin skyld (i mandens druknedød). Men sagen har i 20 år naget kommissæren, hvis nysgerrighed og deduktive tæft vækkes af et brev med en bøn fra en kvinde, der er den morddømtes dengang lille datter. Da han genoptager sagen, må han finde gennem et mørkt morads af henlagte hemmeligheder, som flere lokale helst så forblev skjulte, og han sander, at fortidens spøgelser ofte huserer i nutiden. Det er ikke nogen actionpakket thriller, men en atmosfærefyldt krimi i god gammel "who-dun-it"- stil, hvor man følger en detektiv på jagt efter spor og beviser, og læseren har god tid til at gætte med. Velskrevet, hyggelig og eftertænksom krimi af en forfatter, der oplagt vil tiltrække samme læsere som f.eks. Simenon.


litteratursiden.dk

d. 17. mar. 2003

af

af

Beth Høst

d. 17. mar. 2003

Philippe Bradfer er navnet på en ny forfatter, som læsere af de mere stille krimier kan glæde sig til at stifte bekendtskab med. Han skriver den slags bøger, hvor opklaringsarbejdet foregår inden i en...