Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Genfærdet i præstegården


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Engang blev en heks brændt på bålet med sin søn. Lars og Ida flytter med deres forældre ind i byens præstegård. Lars opdager hurtigt, at de ikke er alene. Der er andre i huset og om natten kan der ske frygtelige ting.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2009

af

af

Hans Radsted

d. 7. okt. 2009

Nummer 30 i serien Letgys, så det er ikke en bog, som står alene. Den er til børn fra omkring 12 år, som er lidt usikre læsere, men som er til en uhyggelig historie.

Forfatteren er kendt for en række udgivelser inden for samme genre og også her er historien skruet godt sammen, så målgruppen vil nok ikke opdage de lidt utroværdige passager. Det hele starter med en heksebrænding i 1636 i en lille by i Danmark. Præsten har udpeget den skyldige, kongen har accepteret og nu skal hun brændes. Bålet tændes og det bliver for meget for hendes søn på 13 og han angriber præsten. Så ryger han op på samme bål. I nutiden flytter en ny familie ind i byens præstegård, som har et blakket ry. Det spøger og indtil flere præster har taget deres eget liv i bygningen. Familiens to børn, en dreng på 13 og hans lillesøster, oplever spøgelset eller spøgelserne og efter nogle sindsoprivende oplevelser klarer de sagen og de to fra bålet finder fred. Det er måske ikke helt troværdigt, at man selv i 1636 kunne slippe godt fra at myrde en dreng for alles øjne, og på en tur på kirkegården i mørke tager nogen drengen i hånden og følger ham hjem. Han tror det er lillesøsteren, men hun er selvfølgelig hjemme. Illustrationerne passer fint til historien, men er ikke placeret de rigtige steder i teksten.

Historien er en blandt mange til målgruppen og den tilfører ikke genren noget nyt.

Det er et ganske udmærket plot, men som nævnt ikke helt troværdig for den voksne læser. Til gengæld vil målgruppen nok ikke have problemer.