Bøger / faglitteratur / idebøger

Gavebogen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Med udgangspunkt i forskellige temaer gives ideer, inspiration og tips til selv at kreere gaver, bl.a. bagværk, tøj og legetøj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2010

af

af

Ulla Møller

d. 6. okt. 2010

For store piger fra 14 år og yngre kvinder, der har tid, lyst og evne til at glæde især familie og venners småbørn med hjemmelavede gaver i form af legetøj, pynt til værelset og beklædning.

Forfatteren er nok bedst kendt som "Bonderøvens" kæreste, men hun er også uddannet illustrator og indehaver af firmaet Sort Lakrids. Sidste år udgav hun Julebogen, der var et nostalgisk tilbageblik på barndommens jul. Også Gavebogen er præget af nostalgi, idet inspirationen er hentet i seks universer fra en svunden tid, med udgangspunkt i en populær sang fra Giro 413, i Ole Bole ABC, i børnelitteraturens klassikere og i en barndom i 1970'erne. Bogen er et overflødighedshorn af idéer, der alle kan fremstilles af en almindeligt fingernem person. Mange ideer er både søde og anvendelige. Jeg ville selv blive glad for pudestykket med Palle alene i verden. Andre ting er ikke så tiltrækkende, som påklædningsdukken af en mormor, der nærmest er en fornærmelse mod alle 2010's smarte, seje mormødre. I en let causerende form kommenterer forfatteren de forskellige idéer og sin indgangsvinkel til dem. Bogen er gennemillustreret med farvefotos af børn, ofte forfatterens søn og hendes egne lidt løst henkastede stregtegninger.

Andre livsstils- og inspirationsbøger for småbørnsfamilier er Sif Orellanas og Signe Wennerbergs bøger, hvor de ligeledes deler ud af egne ideer.

Der er megen inspiration at hente i bogen, men form og indhold egner sig måske bedre til en blog eller en klumme, der præsenterer hver idé for sig.