Bøger / faglitteratur / vejledninger

Garderobemanifestet : 10 gode grunde til at genoverveje dit næste køb


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Et opråb til forbrugere om, at vi skal forholde os mere kritisk til, hvilket tøj vi køber og hvor meget vi køber.

Indhold

Slå op med fast fashion : meget, hurtigt og billigt er ikke godt for din garderobe ; Ryd ud i det klædeskab : du bruger alligevel ikke 2/3 af dit tøj ; Pas på dit tøj : lær at sy knapper fast og lappe huller ; Tøj vokser ikke på bøjler : gå på jagt efter dine favoritfibre ; Tag magten over din garderobe, så dit tøj passer til dig og dit liv ; Genforelsk dig i din garderobe : lær at style ; Vask koldere, klogere og kun tøj, der er beskidt ; Del, byt og genbrug dit tøj ; Undgå fejlkøb : forlang mere af dit tøj, tjek brands og materialer ; Din garderobe er vigtig : små skridt gør en forskel


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2021

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 15. jan. 2021

Et opråb til forbrugere om, at vi skal forholde os mere kritisk til, hvilket tøj vi køber og hvor meget vi køber.

Tina Werborg har nu været tøjaktivist i fem år. Det vil sige, at hun er med i tøjbevægelsen mod en ny og bedre tøjkultur. Bevægelsen vil gøre op med vores forbrug af "fast fashion"-tøj, fejlkøb, det at smide tøj ud og ikke købe bæredygtigt. Forfatteren vil gerne have dig som forbruger til at fokusere på det tøj, du allerede har i skabet. Hvordan får du ryddet ud, så kun det du holder allermest af hænger tilbage? Hvordan identificerer du din stil og dine favoritfibre og hvordan styler du dit tøj, så du bliver forelsket i det igen? Alt sammen for at stoppe vores massive forbrug af tøj, da tøjindustrien forurener meget og arbejdsvilkårene for arbejderne i tøjindustrien ikke altid er gode. Det er efterhånden udbredt at tage stilling til, hvor vores mad kommer fra, og nu er turen kommet til tøj. Bogen indeholder både faktuelle informationer fx om de forskellige slags fibre tøj bliver produceret af, hvordan du køber genbrug, samt et afsnit hvor du lærer at sy knapper i.

En rigtig fin og letlæst bog som vil berøre alle, der elsker at købe tøj. Praktiske råd som er lige til at gå til og eksperimenter om fx tøjbytte, som giver læseren stof til eftertanke. Layoutet er pænt og de mange opsummeringer sidst i kapitlerne gør, at du nemt kan få hovedpointerne genopfrisket.

Bogens emner er også omdrejningspunktet i bøgerne Klæd dig bedreKlimaguiden og KlimaguidenBogens emner er også omdrejningspunktet i bøgerne Klæd dig bedre og .