Bøger / faglitteratur

Gaias hævn : men er det stadig muligt at redde menneskeheden?


Beskrivelse


En pessimistisk gennemgang af de miljøproblemer vi har skabt for menneskeheden med udledningen af drivhusgasser med den konklussion, at atomkraft er den bedste mulighed for at udsætte problemerne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Søren Brunbech

2006

James Lovelock og hans Gaia-teori, der opfatter Jorden som en levende organisme, er kendt af mange miljø-interesserede, og det vil nok på forhånd sikre interesse for bogen med den dystre titel..

Den nu 86-årige britiske naturvidenskabsmand James Lovelock fremsatte i 1960'erne sin Gaiateori, der med sin opfattelse af Jorden som et selvregulerende system i dag nyder almindelig videnskabelig anerkendelse og er populær blandt miljøaktivister. Jorden er ganske vist tidligere kommet sig over lignende febertilstande, som den vi har bragt den i gennem de seneste årtiers voldsomme udledning af drivhusgasser, men den aldrende videnskabsmand er pessimistisk i sine vurderinger af mulighederne for at vende udviklingen, og han forudser at den menneskelige civilisation er truet, og at vores art aldrig kommer til at opleve den frodige grønne verden, vi havde for blot 100 år siden. I sin gennemgang af hvilke alternativer vi har til de fossile brændstoffer, kommer han til den for mange miljøinteresserede kontroversielle konklusion, at vi for miljøets skyld skal satse på atomkraften. Det kræver ingen særlige faglige forudsætninger at følge Lovelocks argumentation, og den afsluttende ordliste har gode forklaringer på centrale begreber..

Al Gore: En ubekvem sandhed : den globale opvarmning og hvad vi kan gøre ved den, 2006 ser trods alt lysere på mulighederne for at vende udviklingen og er mere pædagogisk i sin gennemgang af klimaproblemerne..

Gaia-teoriens fader giver en pessimistisk, men også fascinerende, gennemgang af de miljøproblemer, vi har skabt for os selv med udledningen af drivhusgasser og konkluderer, at atomkraft er vores bedste mulighed for at udsætte problemerne.


Berlingske tidende

d. 19. nov. 2006

af

af

Gert C. Nielsen

d. 19. nov. 2006