Fuldmånen stille sejler er en barsk roman om mennesker, om incest, vanrøgt og armod som livsvilkår. Bent Hallers bøger behøver ingen videre formidling. Flot poetisk forside, hvor fuldmånen er en tallerken havregrød.

Rigmor vokser op hos sin skinhellige bedstefar sammen med sin mor og to brødre. Faren har bedstefaren for længst fået sat ud af spillet på djævelsk vis, og der er nu fri adgang til moren og senere barnebarnet. Rigmor bliver gravid allerede som 14-årig, men fortæller aldrig hvem der er faren. Barnet bliver tvangsbortadopteret, og siden går det kun ned ad bakke for Rigmor. Vi møder hende som en gammel døende kvinde på et plejehjem, og hendes historie fortælles i erindringsglimt via hende selv, og de børn hun føder. "Man bliver dømt til livet og det er ingen sorg at slippe det": Det er grumme skæbner, der oprulles. Skæbner mest fra samfundets lavere del. Fra før aborten blev fri og hvor stort set enhver kunne "plukke" et spædbarn fra de overfyldte børnehjem. Hvad enten det var for at få et længe ønsket barn eller billig arbejdskraft. Bogen er knaldgodt skruet sammen, og langsomt samles puslespillet brik for brik af Rigmor og hendes børns liv.

En bog i kategori med de populære bøger fra Erling Jepsen, der også skriver om rystende overgreb og tragiske skæbner. Kommer også til at tænke på Tove Ditlevsen.

En uafrystelig roman om livsvilkår for mennesker, hvis indre er knækket og om hvordan de forsøger at holde sammen på stumperne.