Bøger / faglitteratur

Fuglestemmer i haven


Beskrivelse


I tekst og lydgengivelse gennemgås 60 af de mest almindelige havefugles udseende, levevis og stemmer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 13. apr. 2010

En hjælp til natur- og fugleinteresserede, der gerne vil kunne genkende nogle af de almindeligste fuglestemmer.

En gennemgang af 60 almindeligt forekommende fugle og deres stemmer. Det er ikke alle det er lige sandsynligt man kan møde i en dansk have, og det er nok derfor der i den danske udgave i en del tilfælde bruges formuleringen "i haver ses den oftest når den flyver forbi". For hver art er der et enkelt farvefoto, en kort beskrivelse af forekomst og adfærd, og en ligeledes kort beskrivelse af hvad man hører på det tilsvarende lydspor på den medfølgende cd, hvor der er gode gengivelser af sangen og forskellige kald.

I det store udbud af gode fuglebøger er der efterhånden mange der også har fuglestemmerne med. Fx Jens Overgaard Christensen Danmarks store fuglebog, 2004 med 151 fuglestemmer på 2 medfølgende cd-rom'er. Fuglestemmer du skal kende, 2009 har 28 arter med, men er med sine gode råd og vejledninger alligevel bedre som indføring i fuglestemmerne.

Den kortfattede beskrivelser af 60 almindeligt forekommende fuglearter og deres stemmer, der kan høres på den medfølgende cd, kan være nyttig som introduktion til fuglestemmerne, med er i konkurrence med adskillige andre bøger på markedet.