Vi følger Adam Stork fra han som tiårig mister sin mor til han som voksen slår sig ned på Samsø med en pige, han kender fra sin barndom i Århusforstaden Åbyhøj. Tiden herimellem er præget af Adams både bevidstløse og rastløse forhold til uddannelse og kvinder. Man fornemmer at tabet af moren, som han ikke reagerer voldsomt på som dreng, til gengæld lammer ham som ung mand og gør ham ude af stand til at foretage aktive bevidste valg. Altid er det kvinderne, der kalder ham til sig og skyder ham fra sig. Altid er det Hilding, hans skøre ven og modstykke, der angriber og Adam, der er i defensiven. Alligevel får Adam på sin underspillede sidelæns manér bragt sig i en position, hvor han laver det han altid har villet. Nemlig at skrive. Venskabet mellem Adam og Hilding, spiller en væsentlig rolle og som læser skiftevis undres og irriteres man over, hvor grove ting den eksalterede Hilding udsætter sin ven for uden at få igen. Romanen er et udmærket, realistisk, psykologisk portræt af en ung mands udvikling fra tiden efter 2. verdenskrig til i dag. En ung mand med ar på sjælen i en tid hvor store drenge ikke græd, men tog en mandfolkesnak og en stiv whisky. Århus med forstæder er præcist og loyalt skildret og østjyder vil derfor føle sig særlig hjemme i romanen, som ellers henvender sig til alle læsere af gode danske fortællinger. Selvstændig fortsættelse af Alle himlens farver.