En manderoman med fokus på 1980'erne set i tilbageblik gennem hovedpersonen Jespers øjne. Det er samtidig en storbyroman, hvor der gøres op med nutidens normer, Københavns ud-eller afvikling - og ikke mindst slagene på den politiske scene

.

Hovedpersonen Jesper, der er omkring 50 år, lever alene i sin lejlighed i København. Romanen starter i kirken ved vennen Henriks begravelse. Det forstærker Jespers dårlige humør - han er blevet fyret fra sit trygge job i postvæsenet, har aldrig fået sig en familie, og vennerne er mest nogle, der engang var. Gennem ham ser vi tilbage på alt det, han synes var meget bedre i 80'erne: vennerne, byen, arkitekturen, mulighederne, menneskerne, politikerne - ja faktisk alt. Han er så langt ude, at han overvejer at tage sit eget liv. Men så møder han Julia og bliver forelsket. Og byen bliver (igen) mere levende

.

J.S. har skrevet en rigtig vellykket manderoman, hvor derouten og det negative livssyn ikke fornægter sig. Men samtidig findes der alligevel hele tiden noget - eller nogen - der har det lidt værre end hovedpersonen. Et kig ind bag drømme, venskab, kærlighed og svigt - alt sammen beskrevet på en måde, så man alligevel ikke føler sig helt fortabt

.

Kan i stilen minde lidt om Michael Strunge og andre mandlige samfunds-"sortseere"

.