Bøger / faglitteratur / kogebøger

Fryseegnet - lækker og velsmagende mad : for travle børnefamilier og dem med enlige pårørende


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2010

af

af

Katja Larsen

d. 25. mar. 2010

Som forfatteren skriver er dette en bog til travle børnefamilier og dem med enlige pårørende.

Henning Nielsen er manden bag denne lille kogebog med fokus på nedfrysningen. Opskrifterne er tilpasset 8 personer og de er lette at følge. Der er bagværk, middagsretter og desserter. Ved hver opskrift følger en vejledning i at fryse retten ned. Måden nedfrysningen foregår på kan virke lidt omstændelig og kræver en del overskud. Til gengæld gør nedfrysningen i portioner det nemt og overskueligt når maden blot skal tages op af fryseren.

Fryseegnet - lækker og velsmagende mad er en lille kogebog med ganske få opskrifter (22), som alle findes i andre kogebøger. Opskrifterne er udvalgt med det deciderede formål at de er egnede til store portioner og nedfrysning.

En tynd kogebog med opskrifter der er testet for deres fryseegnethed. Der gives tips til hvordan man fryser mad ned i portioner samt hvordan maden kan håndteres ved genopvarmning. Format og indhold er måske ikke det mest oplagte til biblioteker, men der skal nok være læsere der kan få gavn af denne bog.