At bevare slægtsgården, Hamre i familiens eje, er det vigtigste for dens døende overhoved, så han overtaler sin datter til at indgå et fornuftsægteskab med det for øje. Heri ligger kim tilmasser af konflikter, skænderier, ægtefællevold, ildspåsættelse og andre kriminelle forhold. Som vanligt hos MK tegnes personerne med udvendige klicheer, der kun overlader lidt til læserens egenfantasi eller vurdering; det gælder også hovedpersonen, den stolte, stærke og kloge frue på Hamre. Livet på gården giver anledning til beskrivelser af forskellige aktiviteter og af det dagligearbejde, ligesom der er en skildring af brylluppet. Historien opfattes givetvis som spændende og dramatisk af forfatterens store læserskare, og hører efter undertegnedes mening til i den bedre endeaf forfatterskabet. Bogen udkom oprindelig i 1937 og blev sidst trykt op i 72. Nærværende udgave er revideret til gældende retskrivning og trykt med en klar, middelstor sats.

Denne udgave kom senest i 1989, her er den udstyret med billeder fra Lars von Triers filmatisering. Historien er en slags krimi med en persongalleri fyldt af typer. Her er den stoute og stærke, ikke helt unge landbopige, Bente, der må ægte den flotte og let anløbne Gorm. Grunden hertil gemmer sig i en slægtshemmelighed, men inden den åbenbares på de sidste sider, må de to igennem alskens strabadser. Der er intriger i den lille by, Gorm gør en køn tjenestepige gravid (hvad bliver der for resten af barnet..?), Bente får i en håndevending pigen gift med sin gamle tilbeder. Bentes lillesøster med det lyse sind må sætte sin svigermor stolen for døren, før hun får sit eget liv. Den gamle gård er truet af ildsvåde, og Gorm må reddes ud af slyngelagtige venners faste greb, før alt ender i fryd og idyl. Da Ved Stillebækken blev til tv-serie, påvirkede det ikke interessen synderligt for bøgerne på mit bibliotek. Måske en biograffilm er mere effektiv, men historien som sådan bæres ikke af plottet, og figurernes eneste fascination er de rendyrkede typer, de repræsenterer.