Frost på udsatte steder

Her er både frosne ruder og frosne hjerter i Marianne Gades første voksenroman, som handler om et ungt checket københavnerpar, der realiserer hans drøm om et hus på landet. Nina er væver og en drømmende natur, mens Bjørn som ingeniør er handlekraftig, dominerende og egentlig usympatisk; sammen har de datteren Bitten på 6 år. De vender tilbage til Bjørns jyske hjemegn og køber lillebyens mest magtfulde villa for at begynde deres nye liv, hvor der er højt til himlen og langt til naboerne. En fatal handling, som skal vende op og ned på alt - i særdeleshed i ægteskabet, idet miljøskiftet fremprovokerer nogle følelser, som hidtil har været nedtonet. Og denne helt centrale del i romanen er ikke helt overbevisende eller logisk for Bjørns vedkommende, hvorimod Ninas oplevelse af total ensomhed og isolation ikke mindst i den lange iskolde vinter står langt skarpere. Miljøtegningen spidder et ukærligt, indspist og for en tilflytter ugæstfrit samfund med egne regler og normer, som dog alligevel har sprækker, der langsomt åbner sig, når man kommer langt nok ud. Sproget flyder let og dagligdags, og romanens beskrivelse af et ægteskabs op- og nedtur - akkompagneret af en frysende provins - vil have bred appel.

Læs hele vurderingen