I Frøslevs 6. politiroman om folkene på station 3 bliver en ung pige udsat for et røveri på en tankstation. Røveren fyrer en patron med løst krudt af i ansigtet på hende, og hun får skudt kinden af. Politifolkene handler hurtigt, men får i første omgang fat i den forkerte, og derefter er der dømt langsommelig, systematisk efterforskning, bl.a. med opsporing af alle patroner fra det parti, den sårende ladning kom fra. Til sidst giver det selvfølgelig resultat, den skyldige fanges og beviserne skal indsamles. Ole Frøslev skriver godt og fanger sine miljøer på kornet, men bogen savner drive og egentlig spænding. Bogen minder meget om en docu-soap, hvor man sidder tilbage med fornemmelsen af, at det da var meget interessant at se, hvordan folkene på stationen arbejder, men det er stort set glemt, når apparatet slukkes eller bogen klappes i. Det er synd, der ikke er mere substans, for vi kan ellers godt bruge danske kriminalromaner, og skrivemæssigt minder Frøslev om Torben Nielsen og Kirsten Holst, det er "kun" indholdet, der halter.