Med en placering i den håndværksmæssigt bedste 1/3 af de nordiske krimier er der en stor målgruppe. Der vil nok ikke være behov for særlig formidling

.

I seriens bind 1 fandt politiet kun indvoldene efter et offer. I denne findes et lig fyldt med vaskepulver med sloganet "vasker hvidere". Offeret har indvandrerbaggrund fra Bosnien, og da en indisk pige senere findes myrdet på samme måde, får efterforskningen hurtigt racisme som motiv. I hvert kapitel følges på skift ofre, morderen (også i jagt på sit tredje offer), men især politifolkene med kommissær Rolf Gordon Lykke og assistent Parisa Sadegh i spidsen. Den voldsomme og drabelige sag breder sig ud, og der er flere spor/motiver ud over racisme: netdating, krigen i Eksjugoslavien, illegal handel. Samtidig følges politifolkene som privatpersoner. Det er et klassisk plot med jagten på en barsk seriemorder med sine egne motiver, men bogen er ganske godt skruet sammen, så den fænger og holder interessen fast til slutningen. Den fornyr ikke genren og var lige så hurtigt ude af min boghukommelse som de fleste andre krimier, som det på sigt vil være svært at skelne fra hinanden

.

Der er utallige seriemordere på spil i krimier, og denne er i liga med bl.a. Carter, Beckett og Bolton, mens bl.a. Hjorth, Slaughter og Billingham er niveauet over. Hænger ikke direkte sammen med bind 1 Lad de små børn komme til mig

.

Ikke genrefornyende, men spændende underholdning under læsningen. Godt håndværk i håndteringen af personer og de mange mulige motiver

.