Bøger / skønlitteratur / roman

Frejas tårer : nordisk krimi


Beskrivelse


Sidste del af "Freja trilogien" byder på en spændende og underholdende læseoplevelse, serveret med kryptiske gåder, hemmelige organisationer, og andre konspiratoriske træk. For læsere af spændingsromaner som Dan Browns eller Tom Egelands.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2021

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 26. mar. 2021

Sidste del af "Freja trilogien" byder på en spændende og underholdende læseoplevelse, serveret med kryptiske gåder, hemmelige organisationer, og andre konspiratoriske træk. For læsere af spændingsromaner som Dan Browns eller Tom Egelands.

Tredje og sidste del af serien om det umage par, journalisten Isabella Lux og piloten Christopher Kingo, tager sin begyndelse, hvor 2. del Frejas vinger på dramatisk vist sluttede. Isabella og Christopher er taget til Bornholm for at finde nogle mystiske nøgler, der har relationer til den nordiske gudinde Freja og gamle hemmeligheder. For at finde nøglerne skal de først løse nogle kryptiske gåder, og den hektiske jagt bringer dem bl.a. til Norge og Færøerne. Det er en farlig færd, for de forfølges af en gruppe af asatroende kvinder og en rabiat kristen mandesekt, som har bekriget hinanden i århundreder og som ikke skyr noget middel for at nå deres mål. Kan Isabella og Christopher mon afsløre "Frejas Hemmelighed"?.

Velskrevet thriller, der fermt inkorporerer en række kendte lokaliteter fra Danmark og resten af Norden i den spændende handling. Dialogen og persontegningen kan virke lidt vel klichéfyldt, men selve handlingen holder et fint flow. Det anbefales at have læst de to første bind i serien først.

Tematisk og stilmæssigt er det nærliggende at sammenligne med forfattere som fx Dan Brown, Tom Egeland, Ole Clifford og Mads Peder Nordbo.