Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fredens vej


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kimura og børnehæren er fanget i en fælde mellem to store hære. Kimura må handle hurtigt og klogt, hvis ikke hans hær skal udslettes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2010

af

af

Mads Overmark

d. 28. juni 2010

Bogen henvender sig til børn i 2.-3. klasse og kan anvendes som læsetræning eller til fritidslæsning. Svage læsere i 4. klasse kan også have glæde af den.

Ottende og sidste del i serien om Kimura. Vi befinder os i en tid efter "den store krig", hvor alt er i ruiner. Det lader dog ikke til at de voksne har taget ved lære, og nu er det tid for det endelige opgør med krigsherrerne. Kimura må vælge: Skal han stå som sejrherre badet i blod, eller skal han vælge en fredelig løsning på konflikten. Der er fuld fart på fra begyndelsen, og fortællingen er skrevet i et sprog og med en handling, som er velegnet til målgruppen. Simon Bukhave har lavet illustrationerne, der alle er i farver, og som arbejder fint sammen med teksten om at skabe en dramatisk helhed. Bogen kan til nød stå alene, men serien bør læses fra begyndelsen.

Bogen ligner de øvrige i serien hvad angår layout og indhold. Det gør det nemt for seriens fans at identificere den.

Bogen er en fin afslutning på serien, og som de øvrige, kommer den næppe til at tilbringe meget tid på hylden.