Franskmanden er skrevet på baggrund af dansk tv's nye serie, Millennium, som igen er en fortsættelse af tv serien Strengt fortroligt, og bogen er forbløffende tæt på tonen og stemningen i de to tv serier. Bogen er en blanding af kvalmende vold, sex (dog holdt i en urban tone, tolerancen overfor vold er markant større end overfor seksualitet) og den gennemgående figurs ekstraordinære evner. Forfatteren er en glimrende sproghåndværker, sproget er letlæseligt (mange sætninger består af hovedsætninger), voldsomt og prægnant: "...tykke lunser af mørke slår mod hans bryst" og "...skrigene, der udstødes af et menneske, hvis tunge allerede er brændt til aske." Frank Black har taget sin afsked fra FBI. Han har arbejdet med seriemordere, men hans evne, at se det som morderen ser, blev for stor en belastning. Hans evne følger ham dog, og han kastes ind i jagten på en sindssyg seriemorder, som profeterer verdens undergang i en litterær blanding af Johannes Åbenbaring, Nostradamus og Yeats. Romanen leverer varen: En effektiv, totalt filmisk bog, som spinder videre på mange unges fascination af det overnaturlige, og som oven i købet indeholder en slags æstetisk voldsballet samt en karismatisk faderfigur.