Bøger / skønlitteratur / roman

Francys evangelium


Beskrivelse


Francy har arvet sin fars forbryderimperium. Den koldblodige mafiaboss er nybagt mor i en stærkt samspilsramt familie, og mens familiekrisen eskalerer, bliver firmaet truet af en ondskabsfuld konkurrent. Francy kan sagtens amme og bestille mord på samme tid, men problemerne vokser og familieskeletterne vælter ud af skabet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2012

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 16. juli 2012

En rå, voldelig femi-actionthriller, men også en roman om en samspilsramt familie med en usædvanlig baggrund. Målgruppen kan være lige dele fans af romanfigurer som Bridget Jones og Lisbeth Salander, og af filmen Kill Bill, som omslaget har tydelig reference til. 1. del af planlagt trilogi.

Amanda Lind er pseudonym for svenske Johanna Nilsson, der kun har fået en børnebog oversat til dansk. Den forrygende handling udspiller sig i Stockholm over et lille års tid. Francy, nybagt 2-børns mor og hårdkogt mafiaboss, har arvet sin fars forbryderimperium og går ikke af vejen for ret meget. Men privat er hun et angstplaget menneske med massive familieproblemer. Imperiet trues af en ondskabsfuld konkurrent, og Francy slænger baby, ægtemand og forsømt søn til side for at redde sin kriminelle forretning. Den tempofyldte historie har humor nok til, at man bærer over med den modbydelige vold, og god psykologisk dybde i portrætterne af de afstumpede og ret ensomme personer.

Salanders formørkede forbrydersind, Bridget Jones' komiske klodsethed, Hannibal Lecters smag for vold og hævntørsten i Kill Bill er associationer, der indrammer denne romans figurer.

Stærkt underholdende femi-actionroman, hvor amning og koldblodig vold ikke er modsætninger og rå vold og humor går hånd i hånd. Neurotiske Francy er koldblodig mafiaboss og nybagt mor i en samspilsramt familie. Imperiet trues, volden eskalerer, og familieskeletterne vælter ud af skabene. Kill Bill-agtig forside - fortsættelse loves - yes!.


Weekendavisen

d. 24. aug. 2012

af

af

Louise Windfeld-Høeberg

d. 24. aug. 2012