Bøger / faglitteratur

Fra modergudinde til fadergud : en studie i religion, køn og kultur


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


I et historisk perspektiv undersøges samspillet mellem religion, kultur og samfund fra stenalderen til det 21. århundrede i Norden, med fokus på kvindens status og rolle under skiftende levevilkår.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2014

af

af

Grethe Lorentzen

d. 4. apr. 2014

Bogen henvender sig først og fremmest til studerende, som i et historisk perspektiv undersøger samspillet mellem religion, kultur og samfund med kvindens status som omdrejningspunkt. Læsere, der er interesserede i kvindens skiftende status gennem tiden vil også finde frem til den.

Tove Pilgaard, adjunkt (f. 1930) har tidligere udgivet noveller og romaner, bla. serien om Inge. Denne bog er et studie i religion, kultur og tro fra stenalder til vor tid i Norden, med fokus på kønnenes indbyrdes roller og funktion i samfundet med skiftende levevilkår. Med udgangspunkt i fortolkning af arkæologiske fund, udsmykninger, helleristninger samt myter og sagn viser Pilgaard, at Norden i stenalderen var et matriarkalsk samfund, som blev afløst af en kriger-ideologi i jernalderen, og at patriarkatet bredte sig og cementeredes med kristendommens indførelse. Pilgaard fremlægger interessante betragtninger og fortolkninger, som er velegnede til religionshistoriske studier.

Mads Lidegaard Hvad troede de på? : religiøse tanker i oldtid og vikingetid, 2004, Knud Erik Andersen Natur-religioner, 1995, Ellen Nielsen Kvinden i mandens kirke, 1978.

Med brug af mange forskellige typer kilder fremlægges her fortolkninger af religiøse forestillinger fra oldtid til nutid, som har kvindens skiftende status og rolle i samfund, kultur og religion som omdrejningspunkt. Velegnet til religionshistoriske og kvindepolitiske studier.