Bøger / faglitteratur / idebøger

Fra mig til dig : gaver du selv kan lave


Beskrivelse


Anvisninger på f.eks. kræmmerhuse, påskeæg, grønne kranse, små æsker, kort og kuverter, poser og mapper, taske med skind, penalhus, hæklede blomster, halskæder, skrubbecreme, lavendelposer, lys.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jette Andreasen

2007

I et visuelt flot layout er der her ideer til allehånde hjemmegjorte gaver. Det er feminine sager til veninder eller værtinder i alle aldre. Gaverne præsenteres uden systematik, men oversigt fås i indholdsfortegnelsen. Alt er lavet med meget enkle midler - bånd, stof, garn og fint papir - der med lidt snilde kommer til at tage sig overordentligt pynteligt ud. Der er årstidens pynt i form af kræmmerhuse, påskeæg og julekranse. Fine æsker og fantasifuld indpakning. Hæklede pynteblomster, små barnestøvler, dekorerede lys og glas, lavendelposer og håndledsvarmere. Materialeoversigt og enkle vejledninger ledsager bogens mange fotos. Skabeloner og mønstre til at forstørre samt forhandlerliste afslutter det festlige idebombardement. Ideerne er ikke epokegørende; mange kan findes i andre nyere hobby- og sybøger og lignende indpakning i Personlige pakker, 2004. Styrken er den meget inspirerende præsentation. Forfatteren kendes fra bl. a. Flot skrot, 2006.