Bøger / faglitteratur

Fra krise til kærlighed


Beskrivelse


Indføring i mindfulness skrevet ud fra års arbejde med hospitalspatienter med smerte og kritiske sygdomme, men henvendt til en bredere gruppe.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2013

af

af

Mette Fersum

d. 3. apr. 2013

En bog om mindfulness til mennesker, der har det svært i livet. Den er absolut lige så velegnet til alle andre nybegyndere inden for området.

Forfatteren er dansk pioner inden for området mindfulness. Hun forsker i emnet på Rigshospitalets Smerteklinik og Sociologisk institut. Bogen handler om at finde vej ind til sig selv, både i et sygdomsforløb og generelt. Den kommer hele vejen rundt om emner som tillid, accept, overgivelse, modstand, glæde, at slippe bekymringer osv. Der er mange historier fra patienter og andre, der arbejder med mindfulness. Det er så tydeligt i denne bog, at forfatteren virkelig brænder for at udbrede kendskabet til mindfulness. Hun skriver så varmt og indfølende om forskellige teknikker, og hvad det kan føre med sig af positive resultater. Hun gør meget ud af at beskrive, hvor vigtigt det er at have medfølelse og omsorg for sig selv med i processen. Hun taler til hjertet med sit sprog, og hele tiden med et fokus på kroppen og på accepten af det enkelte individ. Der medfølger en cd med hendes guidede meditationer.

Den ligner Mindfulness : effektiv metode til at klare stress, ængstelse og depression, 2012.

En varm, nænsom og indfølende bog om mindfulness. Fordi Lorenzen forsker i begrebet og er er kendt af mange, vil aviser og tidsskrifter helt sikkert anmelde den, og helt sikkert i positive vendinger. Jeg blev selv opslugt af den måde hun skriver på, og blev nærmest forført ind i det at at være "mindfull".


Nyt aspekt

Årg. 45, nr. 3 (2013)

af

af

Lars Harrekilde

Årg. 45, nr. 3 (2013)