Bøger / faglitteratur / erindringer

Fra krigsbarn til folkevalgt : en danmarkshistorie erindret


Beskrivelse


Folketingsmedlem for Venstre, vicepolitimester og samfundsdebattør Birthe Rønn Hornbech (f. 1943) knytter bånd mellem den store historie og sit eget livs fortælling: bl.a. om opvæksten og den kristne grundholdning, arbejdet som ung kvindelig politijurist og om den offentlige og private side af politikeren.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

For os som ikke hørte Birthe Rønn Hornbechs radioforedrag sendt på DR1 i den nys overståede vinter kommer de her i form af en politikerbiografi. I lighed med Preben Wilhjelm (Fra min tid, 2006) skriver hun sin egen historie knyttet an til den samtid, hun udvikler sig i. Det er også nogenlunde den samme periode, men med en noget anden politisk synsvinkel. For Birthe Rønn Hornbech er venstrekvinde til fingerspidserne, om end hendes loyalitet ligger mere hos egen samvittighed og sunde fornuft end hos en partilinje, der svinger efter meningsmålingerne. Det er vel også derfor, hun har opnået noget nær kultstatus bredt i befolkningen. I bogen går hun kronologisk frem og beskriver, hvad der prægede hende i barndommen og ungdommen. Som det fremgår af titlen, gør hun en del ud af besættelsen. Desuden er hun præstedatter og ud af en politikerfamilie. Hendes morfar blev valgt til folketinget for Venstre i 1950. Her startede også Birthe Rønn Hornbechs læretid udi politikerfaget. Hun så med stor beundring på en kvindelig politiker, Helga Pedersen, der var af lignende støbning som den Birthe Rønn Hornbech, vi kender i dag. Ingen af de to er populister. Begge var/er optaget af samfundets retsprincipper, ligesom de har en del andre fælles træk. Birthe Rønn Hornbech fortæller i sin velkendte slagfærdige stil. Hun er sin egen spindoktor og en "kvinde med hår på brystet".


Jyllands-posten

d. 17. mar. 2007

af

af

Lone Nørgaard

d. 17. mar. 2007


Kristeligt dagblad

d. 19. apr. 2007

af

af

Erik Bjerager

d. 19. apr. 2007


Berlingske tidende

d. 3. mar. 2007

af

af

Jesper Beinov

d. 3. mar. 2007