Bøger / faglitteratur

Fra Jim Smith til Mikkel Kessler : historien om dansk professionel boksning fra 1896 til vor tid


Beskrivelse


Om dansk boksnings historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2009

af

af

Per Månson

d. 30. nov. 2009

For bokseinteresserede, der vil have et overblik over dansk professionel boksnings historie.

Ovesen er boksedommer på internationalt topplan og har været brugt som tv-kommentator til flere stævner. Han har begået en detaljeret gennemgang af professionel boksning i Danmark fra den første kamp i 1896 med den fra udlandet hjemvendte Jim Smith - døbt Johannes Jørgensen - der kom til at præge sporten i mange år, til Mikkel Kesslers VM-kamp i Herning i september 2009. Han gennemgår stort set hvert betydende stævne med uddrag fra reportager og egne oplevelser. Derefter er der en række biografier af de betydeligste boksere, organisationsfolk og promotorer. Det hele afsluttes med en fuldstændig resultatliste over danske stævner og titelkampe med danske boksere involveret. Sproget er enkelt og letlæst og bogen er gennemillustreret med sort/hvid fotos.

Der er udkommet en del bokserbiografier, men en samlet historisk oversigt har vi ikke haft før. René Villadsens De glemte helte, 2003 er udelukkende biografier af profiler fra 1896-1930.

En grundig historisk gennemgang af dansk professionel boksning og samtidig et opslagsværk over samtlige stævner og titelkampe.