Bøger / faglitteratur / erindringer

Fra helvede til Mors


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Lisbeth Hersø Rasmussen (f. 1970) fortæller om en barndom med en voldelig far og senere voksenliv med ligeså voldelige kærester, hvor hun er ved at bukke under, men lærer at sige fra og kæmpe, så hun nu er endt med et godt liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2013

af

af

Else Marie Reedtz Cohen

d. 24. juni 2013

Bred målgruppe. For den, der interesserer sig for virkelighedens verden og for de professionelle, der arbejder med familier med misbrug og vold.

Lisbeth Rasmussen fortæller historien om sit liv. Barndomshjemmet i Ølstykke i 70'erne var domineret af en alkoholisk og ekstremt voldelig far. Dagligt angreb han verbalt og fysisk kone og børn. og var både lunefuld og ondskabsfuld. Moderen var selvudslettende og turde ikke sige fra af angst for mandens reaktion. Truet på livet flygter hun dog til sidst til sine forældre i København. Lisbeth kommer i familiepleje og senere på ungdomshjem. Som meget ung flytter hun sammen med en kæreste, som viser sig at være voldelig. Også de næste parforhold er præget af misbrug og vold. Lisbeth tror hver gang på kæresten og giver forholdet en chance. Hun har lavt selvværd. Men hun er en fighter, har et positivt livssyn og kæmper sig videre hver gang, det går galt. Hendes livs kærlighed begår tragisk selvmord og Lisbeth er alene med tre børn. Trods depression og selvmordstanker kæmper hun sig frem til en uddannelse som bygningsmaler og får tro på sit eget værd.

Bogen Zornig - vrede er mit mellemnavn omhandler samme dystre emner.

Medrivende bog. Man kan kun blive optaget af Lisbeths skæbne. Og forfærdes over, at mennesker og familier kan leve sådan, uden indgriben fra omgivelserne. De lyse afsnit med besøg hos bedsteforældrene er rørende skrevet, ligeså beretningerne om, hvordan Lisbeth finder ro med at tegne, inden næste slag.