En beretning om en mands posttraumatiske stress syndrom, forårsaget af deltagelse i oprydning efter en flyulykke. En bog til fagpersonale der arbejder med mennesker, udsat for belastningsreaktioner

.

I forbindelse med sit arbejde i Søværnet på Færøerne i 1996, hjalp Jens Tømmerup til med oprydningen da et fly forulykkede og 9 personer omkom. 18 år senere får han konstateret posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Han får voldsomme flashbacks, kan ikke huske, er rastløs osv. Bogen er hans personlige beretning, om hvordan familien ikke forstår hans symptomer, hvordan han konstant skal mødes med psykologer, socialrådgivere, advokater, hospitaler osv., og kæmpe med et system som ikke anerkender at han har brug for hjælp, fordi han ikke i 1996 anmeldte det som skade. Desuden er der ingen der rigtig siger tak fordi han lige samlede 9 iturevne lig op osv

.

Bogen er skrevet fra hjertet, til tider meget dagbogsagtigt og personligt, og i frustration og sikkert afmagt over et system som ikke tager ham alvorligt og anerkender hans lidelser. Det er ikke sjov læsning, og man bliver som læser berørt. Opsætningen er ikke pæn, men historien overskygger det. Det sætter mange tanker i gang om hvordan vi som samfund behandler vores udsendte folk, eller har forståelse for hvor håbløst svært det kan være at kæmpe med/mod et system når man er syg

.

Følgende bøger er i samme genre: 

Livskæntring

---

---

 og 

Krigsveteran for altid

---

---