Bøger / faglitteratur til børn

Fra dyr til menneske


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om menneskets udviklingshistorie fra aberne og de første mennesker til forestillinger om mennesket i fremtiden. Hvordan levede neandertalerne og hvilken betydning fik det, at menneskets hjerne udvikledes?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 1999

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 28. okt. 1999

Baseret på ny og opdateret viden om menneskets – homo sapiens – opståen er her en bog der præsenterer hvad "de fleste forskere mener i dag" om emnet. Der tages udgangspunkt i myter om menneskets opståen fra bl.a. zuluerne og Bibelen, og Darwin rundes selvfølgelig også. Rigtig spændende bliver bogen i afsnit om de tobenede sydaber, homo habilis, neandertalerne og nutidsmennesket. Perspektiveringen i afsnit om hjernens udvikling, kunst og religion, skriftsprog og kommunikation samt fremtiden er særdeles effektiv, tydelig og veldisponeret. Teksten veksler mellem fakta og en let snakkende tone, afbrudt af tekstcitater i kursiv og faktabokse. Bogen er illustreret med sort/hvide stregtegninger samt fire farvebilleder. Layout er asketisk, men effektivt, og hvad bogen ikke har i smart layout og farvebillede-raffinementer har den i indhold. Det er en guldgrube af viden, som giver overblik, aktuel og basal viden om emnet for børn fra 12-13 år, unge og voksne. Bagest litteraturliste som hævder at de børnebøger der findes på dansk om emnet er forældede, og derfor måske fejlbehæftet, og fint ordforklaringsafsnit. Dækkende for indholdet er forside med fotomontage: halvt menneske og halvt abe.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 1999

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 28. okt. 1999

Ikke siden Menneskets fortid i serien Høst Viden fra 1989 er der kommet en fremstilling af den menneskelige udviklingshistorie for børn. Hvor ovennævnte titels styrke er den utroligt flotte illustrationsside, ligger hovedvægten i Hemmert Lunds bog på en sammenhængende beskrivelse af den nyeste viden. Illustrationerne indskrænker sig til enkle stregtegninger og kortskitser samt nogle få farvefotos. Til gengæld er den faglige fremstilling spændende som en roman, og den vil være læselig og forståelig for de fleste elever på 6.-7. klassetrin. Bogen indleder med eksempler på skabelsesberetninger. Derefter bliver Darwin introduceret, og udviklingshistorien, som den erkendes nu, gennemgås på en rart uhøjtidelig, nysgerrig men kompetent måde. I den løbende tekst er indsat tekstrammer med eksempel- eller forklaringsstof, og disse tekster er sat med så lille typografi, at det næsten bliver ulæseligt. Bogen har ikke noget register, men til gengæld en omfattende indholdsfortegnelse, og den afsluttes med en god ordforklaring samt en litteraturliste, som af gode grunde næsten kun rummer voksenlitteratur. Sjov fotomanipuleret forside vil uden tvivl være interessevækkende.


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 1/2 (2000)

af

af

Kaare Øster

Årg. 117, nr. 1/2 (2000)