Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Fortnite : pro-guide til gamere : alt, du skal vide for at få Victory Royale! : uofficel og uafhængig


Beskrivelse


Guide til hvordan man opnår Victory Royale (vinder en runde) i Fortnite. Med faktabokse og taktiske tips, information om våben, byggeri og transportmidler, samt præsentation af stjernespillere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2018

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 28. nov. 2018

Uofficiel guide til onlinespillet Fortnite med forklaringer og gode råd til både "Battle Royale" og "Save the World". For både nybegyndere og for dem, der gerne vil vide mere. Kan selvlæses fra ca. 8-9 år og opefter.

Bogen indledes med 14 grundlæggende fakta om Fortnite fx forskellen på "Save the World", som er et holdspil og "Battle Royale", hvor 100 spillere forsøger at blive den eneste, som overlever. Derefter gennemgang af heltene og deres skins (outfits) og emotes, der kan tilkøbes, forklaring af grundlæggende funktioner, et kort over spillet, våben, kamptips og livsvigtige gode råd. Der er forklaring på udtryk og ord samt vejledning om sikkerhed i spillet. Anden del handler om spillet "Battle Royal" med afsløring af specielle hemmeligheder og teknikker: start af spillet med en god landing, overlevelsestricks, gode råd om at bygge og gennemgang af våben, samt afsnit om at gå på skattejagt efter kampudstyr og udnytte fælder. Tredje del har grundlæggende viden om "Save the World" med gennemgang af fjender og tips til redningsaktion, samt gode råd om byggeri og våben. Til sidst to sider med plads til noter og en liste til afkrydsning af emotes.

En længe ventet guide til et populært spil med grundige anvisninger og mange gode råd og fifs suppleret af farvestrålende tegninger. En flot bog, som præsenterer nogle gode taktikker for både begyndere og veteraner.

Der er en lignende guide til spillet Roblox.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2019

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 1. juli 2019

Fagbog med fakta om onlinespillet Fortnite og vejledning til at få Victory Royale. Få hjælp til taktik, teknik og gode tips. Fra spillere fra 9 år.

Fortnite Battle Royal er et gratis onlinespil, som udkom i september 2017. Efter to uger var der 2 mio. spillere. Bogen guider spillere til at få Victory Royale, som betyder at vinde en runde. Efter intro-afsnit med forskellige fakta, tal, tips om tegn og sprog i spillet, kommer fem faktuelle afsnit med information om våben, byggeri, kamp, terræn og transportmidler. Derefter et afsnit om Fortnite Creative, hvor spillere kan bygge egne øer. Til sidst et afsnit med præsentation af stjernespillere - dygtige gamere kendt fra YouTube og Twitch. Afslutning med fjollerier, quiz og "alt om"-afsnit med mulighed for selv at skrive i bogen. Alle kapitler er sat op med overskrift, små afsnit med fakta-oplysninger og billeder fra spillet. Der er fakta-bokse med gul baggrund og tydeligt udråbstegn, som står imellem tekst-afsnit og som giver ekstra informationer og tips.

Spændende bog med mange informationer generelt om spillet. God bog til alle som vil vide noget om Fortnite og samtidig mange taktiske tips og råd til spillere. Med de flotte billeder fra spillet, kan bogen også bruges som bladrebog for yngre spillere, som måske finder teksten lidt svær.

Begyndere kan starte med Sådan spiller du FortniteFortnite, mens øvede kan lære mere i Fortnite som er en grundig guideBegyndere kan starte med Sådan spiller du , mens øvede kan lære mere i som er en grundig guide.