Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fortidssynder


Beskrivelse


Den unge vampyr Kassie er kommet i kløerne på Junior, og "muren", der skjuler hendes fortid, begynder at smuldre. Anastasia er på detektivarbejde og forsøger at finde frem til Leos sande identitet i gamle fotoalbums.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2014

af

af

Vera Hollerup

d. 2. juli 2014

Fantasybog primært af interesse for kvindelige læsere fra 14 år, samt for voksne fans af genren. Syvende bind i serien Blodets bånd, behøver ingen speciel formidling. Den appellerende forside viser et kvindehoved, der svæver over en dystert belyst skyline af højhuse. For at få fuldt udbytte af bogen er det påkrævet, at man har læst seriens forrige bind.

Den unge vampyr, Kassie får indblik i sit tidligere liv, og Anastasia udfører detektivarbejde vedrørende Ians og Leos fortid - fx via gamle fotoalbums. Alle søger efter identitet og oprindelse, deres egen eller andres. Bogens mange personer har fået tildelt hvert deres kapitel, hvoraf nogle bliver fortalt i 1. person. Dette gør, at læseren kommer tæt på personerne og ligefrem ind under huden på dem. Forfatteren har fint styr på personerne i den ofte komplekse handling. Sproget er flot og sanseligt med et godt billedsprog. Handlingen og miljøet er spændende og fascinerende skildret. Pernille Eybye er en af de danske fantasy-forfattere, der sagtens kan måle sig med de bedste udenlandske.

Denne series læsere bør også stifte bekendtskab med Stephenie Meyers Tusmørke-serien og The Morganville vampires af Rachel Caine samt Nattens hus af P.C. og Kristin Cast. Disse bøger handler også om unge vampyrer, der lever i et moderne samfund.

Spændende og originalt plot, psykologisk interessante personer, der er i stadig udvikling. Flot sprog og replikker med en nutidig og overbevisende autenticitet. Svær at lægge fra sig.