Bøger / faglitteratur / håndbøger

Forstå din krop : håndbog i kvindesygdomme


Beskrivelse


Beskrivelse af kvindekroppen, de tilstande og sygdomme som kvinder gennem livet berøres og kan rammes af, alternative og medicinske behandlingsmuligheder samt råd til enkle livsstilsændringer, der er gavnlige for det generelle velbefindende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2004

af

af

Anny Skov Madsen

d. 22. jan. 2004

Denne nye håndbog i kvindesygdomme er en almen og lettilgængelig vejledning i de specifikke lidelser, som især rammer kvinder. Bogen, som er ren tekst, er skrevet som en opfordring til selv at skabe sig et overblik over de forskellige sygdomme eller problemer, der kan opstå i bryster, underliv, kønshormoner eller hele forplantningssystemet. De forskellige lidelser er beskrevet med symptomer, årsager, behandling og medicin, og samtidig gives der relevante råd om, hvilke livsstilsstrategier der virker fremmende for den generelle eller fx den gynækologiske sundhedstilstand. Der er også en handlingsplan, som viser prioriterede muligheder. Bogen er i det hele taget en opfordring til at indhente viden, vælge mellem traditionel eller alternativ behandling og selv tage et ansvar for behandling og dermed også for egen almen sundhedstilstand. Også mindre afsnit om sund kost, motion og urtemedicin er med til at forstærke indtrykket af en fornuftig og anvendelig bog for kvinder fra 20 til ca. 60-års alderen. Bogen er ikke så udtømmende som Kvinde kend din krop (2001). Stil selv diagnosen (2002) er fokuseret på symptomerne.



Informationer og udgaver