Svindleren Annabelle Conroy jagtes af en gangster og søger hjælp hos de effektive venner i Kamelklubben. Samtidig er en effektiv snigmorder i gang med at udrydde en række højtstående politikere og CIA-folk. Snart krydser de to handlinger hinanden, og det går voldsomt for sig
Spændingslæsere i bred forstand og især de med lyst til action og et komplot, hvor stater og hemmelige tjenester er centrale skurke/aktører vil være godt underholdt. Baldacci er velkendt og kræver ikke særlig formidling.
Baldacci har skrevet i flere genrer indenfor spændingsbøger og thrillere med skiftende hovedpersoner og fortsætter her serien med Kamelklubbens medlemmer og deres aktiviteter i såvel gangsterverdenen som i den politiske scenes mere tvivlsomme hjørner. Annabelle Conroy har svindlet 40 mio. $ fra en gangster og jagtes af ham, og hun søger hjælp hos den pensionerede elitesoldat Oliver Stone og Kamelklubbens øvrige medlemmer. Samtidig er en effektiv snigmorder i gang med at udrydde en række højtstående politikere og chefer i diverse hemmelige tjenester i USA. De 2 handlingsspor suppleres af et kig bag kulisserne i det politiske liv især i og omkring Det Hvide Hus samt bl.a. FBI og CIA, inden det hele smelter sammen i et sammenhængende nationalt og internationalt (kom)plot, der beskrives effektivt, filmisk og meget actionfyldt, og rent underholdende.
Der er 2 bøger på dansk om Kamelklubben, Kamelklubben, 2006 og Samlerne, 2007, og der er 2 mere på engelsk. Denne bog fortsætter tilsyneladende direkte efter bind 2, som jeg ikke har læst, men bogen kan sagtens læses uden dette. I stil med flere forfattere i genren, fx Clancy og Grisham.
Effektiv spændingsbog/international thriller helt i tråd med genrens univers. Spændende underholdning uden svinkeærinder.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.