Bøger / skønlitteratur / roman

Forræderens mærke


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Spændingsroman om den unge tyske Pauls søgen efter sandheden om faderens mystiske død. Med nøgleordene "forræderi" og "frelse" føres han gennem nazisme, frimureri, jødeforfølgelse og kærlighed i mellemkrigstidens München.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2009

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 21. sep. 2009

I en lydefri oversættelse fra spansk foreligger nu den tredje bog på dansk af spændingsforfatteren Juan Gómez-Jurado. Bogen kommer ikke til at stå længe på spændingshylden og vente på lånere, der kan lide gåder og intriger a la Dan Brown.

Tidligt i bogen får læseren to kodeord, som skal vise sig at drive handlingen og personernes gøren og laden, nemlig forræderi og redning. Den til tider meget fantastiske og helt usandsynlige historie udspiller sig hovedsageligt i mellemkrigstidens urolige München, der skildres vedkommende og levende, hvorimod personbeskrivelserne lader noget tilbage at ønske. På spændende vis genopfriskes de mange dramatiske begivenheder i Tysklands historie med armod og inflation efter 1. verdenskrig, nazisternes magtovertagelse og jødeforfølgelserne. Forfatteren indskriver i dette miljø en spændende intrige, der blandt andet omfatter frimureri, uforløst kærlighed og en skjult skat i Afrika. Godt omslag og dækkende bagsidetekst.

Bogen indgår som forfatterens to tidligere bøger, Spion for Gud og Kontrakt med Gud, i den snart lange række af bøger, som for alvor startede med Dan Browns Da Vinci mysteriet.

En spændende roman, der med drab, bedrag, skyld og hævn nærmest genopfører en græsk tragedie med gode skildringer af Tyskland i mellemkrigstiden.